Min C-Dax Sprayrider suger ikke væsken i beholderen.
Sprayrider sprøjten suger i bunden af hver de to "snabler". Her sidder der en oval skål hvor siderne er perforerede og virker som filter. I bunden af skålen ligger en gummibold. Hvis du kører sprøjten helt tom sætter gummibolden sig fast i bunden og blokerer for at der kan suges falsk luft ind i systemet. Når du så fylder væske i sprøjte igen vil gummibolden pga vacuum stadig være suget fast til bunden og der kan ikke komme væske igennem.
Du kan udløse vacuum ved blot at løfte den hvide ventil på toppen af sprøjten og lukke den igen.
Når du har gjort det, så
- tjek at den hvide ventil virkelig er lukket. Hvis den er åben suger den falsk luft ind og der kan ikke dannes tryk.
- tjek at ventilen er skruet til
- tjek at ventilen ikke har fået et spark så den sidder skævt
Hvis du har problemer med at få tryk på dyserne imens du anvender sprøjtebommen er det fordi der er luft i systemet et sted. Da dyserne er non-dryp dyser åbner de først ved et vist tryk, og det tryk kan ikke nås hvis der er luft i systemet.
Sådan får du luften ud af systemet hvis du anvender en sprøjtebom.
- Adskild sprøjtebommen fra sprøjtetanken
- Tænd pumpen.
- Tag messing hankoblingen fra sprøjtebommen og tryk den forsigtigt ind i messing hunkoblingen fra sprøjtetanken.
- Tryk på kuglekoblingen, uden at låse koblingerne sammen.
- Du kan nu høre at alt luften kommer ud af systemet på ca 0.5 sekund.
- Sæt koblingerne helt sammen og lås dem.